Klinikken holder sommerferie fra d. 17.7. til og med d. 2.8.
Lægevejen er lukket i samme periode.
Husk at få fornyet recepter inden din egen og vores ferie😊
Har du behov for akut psykiatrisk hjælp, kan du finde den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse via dette link

Bipolar lidelse

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse?

Bipolar affektiv sindslidelse er betegnelsen på en samling af tilstande, som kan beskrives ved markante og periodiske ændringer i stemningslejet, hvor humør, energi og impulsivitet kan svinge, enten mod det depressive eller det modsatte: det maniske. Hvis man kun har tilbagevendende depressioner, kaldes det unipolar depression.

Typer af bipolare tilstande

De bipolare tilstande kan forekomme i forskellige sværhedsgrader, og det er primært de lettere tilstande, hvor der ikke er behov for indlæggelser, som vi kan varetage behandlingen af. Der er mange tilstande, som kan ligne en bipolar tilstand, ligesom bipolar lidelse kan ligne mange andre tilstande, og det kræver tid og erfaring at indhente og observere tegn, som kan pege på en grundlæggende bipolar lidelse.

Adskillelse af bipolar og unipolar depression

Det er væsentligt at adskille den bipolare depression fra den unipolare depression, da den medicinske behandling kan have uhensigtsmæssige bivirkninger.

Behandling af bipolære tilstande

Vi har stor erfaring med at behandle bipolare tilstande, og vores behandling indbefatter både medicinsk behandling og løbende psykoedukation i forbindelse med medicinsamtalerne.