En foruroligende tanke, eller et indre billede, kan blive neutraliseret af en mental eller en fysisk handling (f.eks. remser, tælleritualer, vasketvang, tjekkeadfærd, optagethed af symmetri, samlemani), men det giver ALTID KUN midlertidig ro. Den fordamper hurtigt, og den onde cirkel starter forfra, og bliver typisk hyppigere og hyppigere med tiden.
Når man bruger mange timer dagligt på at udføre sine tvangsritualer, kan det blive invaliderende, og som nævnt forhindre en i at passe sine almindelige daglige forpligtelser, såsom arbejde, skole, socialt samvær, opfyldelse af basale behov – især når man vælger at undgå situationer, der skulle trigge tvangstanker og adfærd.
OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en psykisk lidelse, der kendetegnes ved:
Disse symptomer kan påvirke hverdagen markant og kræver ofte behandling for at bryde mønstret.
Der er et utal af forskellige tvangshandlinger, hvis funktion er at berolige. F.eks. ved at banke på træ og sige 24/7, tror vi os sikre på, at det, vi ønsker, skal ske, og at det, vi frygter, ikke kommer til at ske. Denne magiske tænkning, at vi har magt og direkte indflydelse på, hvad der skal ske i verden, kan være almindeligt i barndommen: det giver ro og tryghed. Men det er præcis denne falske og forbigående oplevelse af tryghed, der driver OCD.
OCD-tanker og handlinger er ofte forbundet med skam, og lidelsen har ofte været skjult i mange år, før den bliver diagnosticeret. Pure O – en form for OCD med tvangstanker og tvangshandlinger udelukkende af mental karakter – kan være særdeles svært at opdage, da det er usynligt udefra.
Skam-, skyldfølelse og forpinthed kan være massive, når det gælder tabuiserede eller moralske emner: seksualitet, i form af sygelig tvivl om egen seksuel identitet, om man er pædofil, aggression overfor andre eller sig selv. Disse typer af OCD kan være så skamfulde og maskerede, at psykologer og psykiatere kan komme til at mistolke dem. Det kan resultere i langvarige, ineffektive behandlinger med et skævt behandlingsfokus.
Ved relationel OCD kan man – uden reel grund – endeløst tvivle på, om man elsker sine børn eller kæreste rigtigt. Det fører til konstant forpinthed og kan have en destruktiv effekt på relationen.
Det skal understreges, at OCD-fænomener også kan forekomme ved andre sygdomme som f.eks. depression, begyndende Alzheimer og som spontan følelsesregulerende strategi ved emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse.
Streptokokinfektion hos børn og autoimmune sygdomme kan også udløse OCD-symptomer. Derfor er det vigtigt med somatisk udredning, især ved akut opståede OCD-symptomer.
Psykoterapeutisk og medicinsk behandling af OCD kan være lige så effektiv. Hjernescanning-undersøgelser har påvist samme forandringer i hjernen, uanset om forbedringen skete ved medicinsk eller psykoterapeutisk behandling.
Det kan ofte være nødvendigt at kombinere medicinsk og psykoterapeutisk behandling ved OCD.
Den mest virksomme psykoterapeutiske behandling er kognitiv adfærdsterapi. Helt konkret: ERP, eksponering og responsforhindring, der skal bryde den onde cirkel og løsne forbindelsen mellem tvangstanker og tvangshandlinger.
