Udredning og behandling i klinikken

Sådan kan et forløb i klinikken se ud for dig

Indledende samtale

Når du møder i klinikken første gang, er der afsat god tid til en samtale om dine symptomer og dit livsforløb. Der er ofte mange oplysninger, der skal indhentes, for at vi får et fyldestgørende billede af dig og dine vanskeligheder.

Nødvendige oplysninger

Da psykiatrien er et krydsfelt mellem arvelige tilstande (genetik), sociale omstændigheder,  tidlige udviklingsvilkår, fysiske helbred og kultur, er det helt afgørende, at vi får så mange oplysninger om dig som muligt. Hvis du tidligere har haft forløb hos psykologer eller i psykiatrien, vil vi efterspørge oplysninger om dette og det er helt essentielt for vores behandling, at vi får alle oplysninger om tidligere forløb i psykiatrien.

Hos os kan du stole på, at vi vil gennemgå din historie og dine symptomer grundigt og sagligt med blik for, at der kan være andre måder at forstå psykiatriske symptomer på, end den du måske tidligere har mødt.

Planlægning af næste skridt

Under samtalen vil vi danne os et indtryk af din tilstand og din situation i sin helhed, så vi kan vurdere, hvor det er vigtigt at sætte ind først. Nogle gange er der behov for medicinsk behandling, før man kan igangsætte et udredningsforløb. Andre gange er det aflastning, der skal til, før man har de rette vilkår til at kunne få gavn af en sideløbende behandling eller gennemgå et udredningsforløb.

Afslutningsvis vil vi sammenfatte vores observationer og overvejelser, og sammen med dig planlægge næste skridt. I nogle tilfælde er der omfattende journalmateriale, som kræver ekstra tid at gennemgå, og dette kan påvirke tidsrammen og omkostningerne.

Ved opstart af udredning

Efter den første samtale vil det ofte være muligt at lægge en plan for udredningen. Vi tilbyder udredning for følgende lidelser:

Vi benytter forskellige udredningsinstrumenter og inddrager ofte psykologkolleger med særlige kompetencer i udredning. Forløbet tilpasses individuelt, og der udarbejdes altid et prisoverslag.

Opfølgning - efter udredningen er afsluttet

Medicinsk behandling og psykoedukation

Der kan være tale om forskellige psykiatriske tilstande, som afdækkes ved den indledende samtale, og som kræver medicinsk eller terapeutisk behandling. Hvis vi vurderer, at der er behov for medicinsk behandling, vil vi altid bestille et EKG (hjertekardiogram).
Vi vil informere dig grundigt om effekten og eventuelle bivirkninger ved medicinen. Hvis du har forbehold over for en bestemt bivirkning, vil vi sammen undersøge alternative muligheder for medicinsk behandling.

Ved opstart af medicinsk behandling er det vigtigt at følge op med regelmæssige samtaler, for at vurdere effekt og bivirkninger. I disse samtaler vil vi også arbejde med psykoedukation, så du får redskaber til at håndtere dine symptomer i dagligdagen.

Psykoterapi

Sideløbende med den medicinske behandling, anbefales psykoterapi som regel. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at vente med psykoterapi, indtil man har opnået en vis stabilisering gennem medicinsk behandling.

Kontakt os

Vores behandlingstilbud

Hos Mensana tilbyder vi psykiatrisk behandling med fokus på balance mellem krop og sind. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og arbejder helhedsorienteret for at fremme trivsel og velvære.

Udredning og behandling i klinikken

Få en grundig vurdering af dine symptomer, din historie og en skræddersyet plan for behandling og opfølgning.

Udredning og behandling i eget hjem

Vi tilbyder hjemmebesøg for patienter med svær angst – inkl. ledsager og transport.

Videokonsultationer

Vi tilbyder videokonsultationer, hvis du bor langt væk, er i udlandet, eller har en travl hverdag.

Inddragelse af pårørende

Pårørende bidrager med værdifuld viden og er velkomne til at deltage i samtalen, hvis du ønsker det.

Second opinion

Vi tilbyder second opinion ved længere forløb uden effekt, men understreger, at konklusionen kan forblive uændret.

Henvisning til offentlig psykiatri

Ved komplekse behandlingsbehov tilbyder vi grundige henvisninger for hurtig visitation.

Rådgivende speciallægekonsulent

Vi rådgiver kommuner om borgere med psykiatriske lidelser og bidrager til relevante tiltag for jobafklaring og helbredsmæssig støtte.

Supervision til praktiserende læger

Vi tilbyder supervision til almen praksis for at støtte læger og personale i behandling af psykiatriske patienter.

Speciallægeerklæring

Vi udfærdiger speciallægeerklæringer efter bestilling fra myndigheder som Arbejdsskadestyrelsen og kommuner.

Samarbejde med forsikrings- og pensionsselskaber

Har du en sundhedsforsikring? Vi hjælper gerne med at afklare muligheder for behandling hos selvvalgte behandlere.

Samarbejde med andre fagspecialer

Vi samarbejder med andre faggrupper for at sikre kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbet.