Vi er to erfarne speciallæger i psykiatri med forskellig baggrund, men vi deler en fælles tilgang til mennesket og psykiatrisk behandling. Begge har mange års erfaring fra både det offentlige og det private sundhedsvæsen. I de seneste år har vi arbejdet sammen på Aleris PP (tidligere PPclinic), hvor vi har opbygget et stærkt samarbejde.
Vores dygtige sekretær gør både vores og vores patienters hverdag meget lettere. Hun lytter med hjertet, og har en særlig evne til at finde løsninger, hvor det er nødvendigt.
Særligt viden om og behandling af ADHD og autisme spektrum forstyrrelser er et område i voksenpsykiatrien, som er i rivende udvikling og er en mærkesag for os alle tre, da vi har erfaret at der et kæmpe potentiale i at hjælpe mennesker med disse vanskeligheder.
Hos Mensana forsøger vi altid at skabe en tryg og behagelig stemning ved konsultationer og behandlinger. Vi vil have vores klienter til at føle sig godt tilpas i komfortable omgivelser, for at skabe de bedste resultater.
Annamaria Molnar er født i 1971, uddannet læge fra Debrecens Universitet, Ungarn i 1995 og speciallæge i psykiatri i 2001. Annamaria har erfaring indenfor både medicinsk behandling og psykoterapi, med efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, korttids psykodynamisk terapi, skematerapi, mentaliseringsbaseret terapi, dialektisk adfærdsterapi, psychodrama og hypnose.
Annamaria har arbejdet som psykiater i Ungarn, før hun flyttede til Danmark i 2010. Derefter har hun arbejdet på forskellige psykiatriske ambulatorier og sengeafsnit i Aalborg og København (bl.a. med psykose spektrum lidelser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, angst og OCD), og senest i Aleris PP/ PPclinic.
Annamarias primære interesseområde er udredning og kombineret behandling (medicinsk samt psykoterapeutisk) af ikke-psykotiske lidelser, såsom autisme spektrum lidelser, ADHD, angst, OCD, depression og forstyrret personlighedsstruktur.
Privat bor Annamaria med sin mand og har tre voksne børn.
Laura Aakjær Jensen er født i 1974, uddannet læge fra Københavns Universitet i 2005 og speciallæge i psykiatri i 2013. Laura har erfaring fra ældrepsykiatrien og har arbejdet på flere lukkede og åbne sengeafdelinger i Region Hovedstaden samt i et psykiatrisk ambulatorium (DPC, nu kaldet FACT Team).
De seneste 6 ½ år har Laura arbejdet i PPclinic, hvor hun har opnået stor erfaring med udredning og behandling af depression, bipolar lidelse, ADHD og Autisme.
Laura har særligt interesse for at udrede og behandle de komplekse psykiatriske tilstande, hvor der er flere psykiatriske og/ eller somatiske lidelser samtidigt.
Privat er Laura gift og har tre børn.
Bettina Lodskou Pedersen er født i 1971, Bettina har en lang erfaring indenfor sundhedssektoren og har stor erfaring med at tale med mennesker, der har det svært. I mere end 15 år har hun arbejdet som sekretær med receptionist funktion og mange forskellige administrative opgaver på forskellige privathospitaler og klinikker.
Det er Bettina I vil møde i telefonen og i klinikken, når I kommer, hvor hun vil sørge for at I føler jer velkomne. Hun vil kunne besvare mange af de spørgsmål, man kan have, når man overvejer at søge psykiatrisk hjælp.
Privat er Bettina gift og har både hund og kat.