Medicinsk behandling

Erfaringer med patienter og medicin

Vi har mødt mange patienter med psykiske lidelser, der har udholdt deres lidelse længe, inden de søger hjælp hos os. Mange har tidligere fået tilbudt medicinsk behandling, men har afvist denne mulighed.

Forbehold for medicinsk behandling

Der kan være mange grunde til, at patienter undgår medicinsk behandling, men en af de mest udbredte årsager er negativ omtale i medierne. Dette har desværre skabt en generel frygt for medicin og fået mange til at afvise behandling, selvom det kunne have hjulpet dem. Vi har mødt mange som desværre har spildt måneder eller år med lidelse uden forbedring.

Respekt for individuelle valg

Vi respekterer altid patientens holdninger og forbehold over for bestemte behandlingsformer. Samtidig finder vi det vigtigt og fagligt korrekt at informere om, hvad der anses som de mest effektive behandlingsmetoder indenfor vores fagområde.

Vi går meget op i at informere om de positive forventede effekter og eventuelle bivirkninger og vi vil forsøge at finde den rigtige psykofarmakologiske behandling med mindst mulige bivirkninger.